Da jeg startede AdminHelp i 2017, var det min intention at finde internationale kunder, og arbejde primært på engelsk.

Jeg havde arbejdet internationalt i over 10 år, hos store virksomheder som udelukkende kommunikerede på engelsk, og engelsk var blevet mit foretrukne sprog at skrive på.

Det var egentlig også mit ønske at lave flere freelance oversættelser. Men jeg fik hurtigt gang i min virksomhed med andre administrative opgaver, og oversættelser blev aldrig en opgave som jeg søgte efter, og det på trods af at jeg faktisk er virkelig dygtig til at oversætte. Det er også min uddannelse, nemlig min BA’er i Engelsk erhvervssprog.

Grunden til at jeg ikke søgte flere freelance opgaver med oversættelse, var for det første at der er mange om buddet, og at oversættelse af lange tekster ofte er en meget ensformig og lidt kedelig opgave.

Lige indtil jeg fandt Trados…

I november 2021 udgav jeg min første bog på dansk, og det har siden starten været planen at udgive bogen på Amazon, hvilket betyder at den skal oversættes til engelsk.

Men hvordan skulle jeg dog kunne oversætte en hel bog på 90.000 ord, når jeg fandt oversættelser ensformige og kedelige?

Svaret er Trados maskinoversættelse. Jeg kendte lidt til Trados fra WHO, hvor jeg tidligere har arbejdet. Her bliver Trados brugt til alle oversættelser, og jeg vidste, at det nok er verdens bedste software til oversættere.

Uden maskinoversættelse ville det nærmest være en umulig opgave for mig at oversætte en hel bog. Men nu var det pludseligt overkommeligt.

Jeg købte softwareprogrammet Trados, og jeg har bestemt ikke fortrudt.

Oversættelser er fra nu af, en af de opgaver, som jeg vil byde ind på med glæde. Det er ikke længere en ensformig og kedelig opgave, for Trados gør det både hurtigere, nemmere og mere korrekt. Programmet husker de ord som du tidligere har brugt, også gemmer den layouts, dvs. at man kan sætte forskellige filtyper ind i programmet, og så går man bare i gang med at oversætte. Når man er færdig, er opsætningen den samme. Man sparer tid, og kan derved tilbyde kunderne en billigere oversættelse, og være sikker på at det er mere korrekt.  

Kort sagt: Det er en drøm at oversætte med Trados.

Vi er nu klar til at tage flere oversættelsesopgaver ind – fra og til dansk/engelsk.

Har du noget materiale, som du ønsker en engelsk version af? PowerPoint præsentationer? Salgsmateriale?

Kontakt os, og vi vender tilbage med et skarpt tilbud.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email