Det er mig, der holder tøjlerne. Det er AI, der trækker læsset.

Billedet viser, hvordan mit arbejdsliv ser ud lige nu. Jeg styrer, og AI udfører arbejdet og lægger kræfterne i. Og mig? Jeg nyder turen, selvom det føles lidt som det vilde vesten. Det gælder både i mit arbejde som forfatter og forlagsindehaver og som konsulent.

Næsten lige meget hvad man laver, gælder det om at være rolig og velforberedt. Her kan AI give dig den hjælp, du har brug for, uanset om du skal forberede dig på et salgskald eller lave fejlfrit materiale.

I min tid som mødebooker, har jeg set rigtig mange hjemmesider med stavefejl og dårligt sprog, som desværre kostede kunder. I dag er udfordringen en helt anden. Man kan få hjælp til at skrive en god tekst, men hvis man ikke styrer AI med hård hånd og forstår at prompte rigtigt, kan det tage tid og give et dårligt resultat, som man så skal bruge endnu mere tid på at rette til.

Som marketingkonsulent bruger jeg AI til stort set alle opgaver. Jeg bruger Claude til langt det meste og ChatGPT til billeder og nogle gange til at tjekke, hvad Claude har skrevet.

Begge mine AI-værktøjer er nøje tilpasset med projekter og skills, så de forstår kundens virksomhed, kunder og produkter. På den måde skal jeg ikke prompte det samme igen og igen. De forstår opgaven, og de leverer kvalitet. Det eneste, jeg skal gøre (og det er til gengæld meget vigtigt), er at læse igennem, finde fejl og rette billederne til.

Fejlfinding og effektive prompts er den vigtigste del af arbejdet med AI.

Jeg har plads til et par kunder mere, som søger en, der kan styre AI i virksomheden, især inden for salg, marketing og administration.

Kunne du bruge én, der tager tøjlerne? Så book et møde med mig.

Billedet er AI-genereret